Min sommerbøjeplads til båden er blevet dyrere!
Opkrævninger af bøjepladsleje er på vej ...
Der er opkrævninger på vej ud til bådejerne, som er lidt større for mange, noget større nogen og mindre for enkelte bådejere.
Allerede på generalforsamlingen i 2011 var det kendt, at udgifterne til Københavns Havn er stigende, så klubbens økonomi er under pres. Derfor vedtog man en forhøjelse af bøjepladslejen fra 127 kr/m2 til 131 kr/m2 i 2012. Samtidig indregnede man, at bøjepladserne ville blive lidt større på grund af at de nye pæle er smallere en de gamle træpæle.
I forbindelse med afslutningen af pælearbejdet har vi modtaget en ny opmåling af pladserne. Det har vist sig, at mange bøjepladser også er blevet lidt længere. Vi havde valget mellem om de nye pæle skulle bankes i, så pladserne enten blev kortere eller længere end de gamle pladser. Lige som vi valgte at sætte pælene på en lige linie, frem for at have spring i pælerækken. Samlet er bøjepladserne derfor blevet større end de var ifølge den gamle opmåling.
Enkelte pladser er blevet meget større eller meget mindre end tidligere. Pladsudvalget har derfor i samråd med bådejerne flyttet rundt på en del både, så alle får en plads som båden kan være på.
Opmålingen af bøjepladserne tjener som grundlag for fordelingsregnskabet i klubbens økonomi. Vi modtager en samlet regning fra Københavns havn, og den fordeles til bådejerne i forhold til bøjepladsareal. Når arealet samlet er blevet større, vil m2 prisen stige lidt mindre end ellers. Det er jo den samme udgift vi skal dele, uanset om vi bruger den gamle eller den nye opmåling.
På den opkrævning der er på vej pr. 1. februar, kan du se hvilken plads du er blevet tildelt og dens areal. Hvis din plads er blevet uforholdsmæssig stor – og dermed dyr - i forhold til båden, kan du kontakte pladsudvalget mhp. på at finde en mindre plads. Se listen over bøjepladsmålene på siden om
bøjeplads.
Bådejere, der får en låneplads, modtager en opkrævning pr 1. marts, eller når tildelingen er faldet på plads.
Kasserer Sten Emborg